top of page

10 GODE RÅD TIL DET PERFEKTE BABY SNAPSHOT MED MOBILEN

Tænkte at jeg lige ville dele mine bedste råd til alle andre der er lige så besatte af at fotografere deres skønne unger, som jeg selv er :) Jeg vil gerne lige fastslå at dette altså er til helt “almindelige” mennesker som bare gerne vil have lidt flottere billeder, og ikke så meget til de proffesionelle fotografer. Du kan uden problemer bare bruge din telefon, uden alt muligt fansy pansy. Faktisk vil jeg hellere råde folk til at bruge deres mobiltelefoner, end et digital/spejlrefleks, hvis de ikke har styr på det. Et spejlrefleks kræver altså at man har styr på hvad man laver før det kan “betale” sig at bruge det. Jeg vil senere hen lave en blog med råd til jer foto-hajer som er lidt mere inde i det.
 

  1. RENS LINSEN
    Og husk det nu for guds skyld! Det tager ikke andet end 2 sekunder lige at tørre kameraet bag på telefonen af i trøjen, og hvis der havde siddet noget på, som der somregel altid gør, så bliver billederne altså bare 100 gange skarpere, og mere lækre at se på! Til sidst bliver det en vane. Jeg gør det ALTID så snart jeg tænder kameraet på telefonen. Det gør altså meget mere end man lige tror! Måske faktisk dette er den aller vigtigste "regel". Husk det nu, for guds skyld altså :D 

     

  2. Brug naturligt lys
    Brug ALTID naturligt lys, og udnyt hellere end gerne store vinduer hvis du har det derhjemme, det gør øjne og skygger meget flottere, og billeder bliver lækre at se på. Vend altid barnets ansigt mod lyset, og så tæt på lyset som muligt, så får man de flotteste øjne og den lækreste hud.

     

  3. Undlad blitz!!
    Blitz er ikke godt for noget. Det ødelægger ethvert billede, og det hænger mig langt ud af halsen når folk fotografere med blitz! STOP DET ! hellere lade være med at fotografere, end at fotografere med blitz. (i MIN verden) 

     

  4. Ét er ikke nok
    Ét billede er ikke nok! ifølge mig selv  Tag MANGE! i forskellige vinkler, osv. Man ender ofte med at have 3 billeder, et hvor baby har lukket øjne, et andet der er helt sløret, og et tredje hvor der hænger en bussemand på kinden. Så sørg altid for at tage flere du kan vælge i mellem. (og fjern i øvrigt bussemanden på kinden inden)

     

  5. Brug en neutral baggrund 
    Brug en neutral baggrund. En motorvej, eller byens børnehave i baggrunden ser ikke særlig fedt ud i baggrunden. Fokus skal være på BABY, ikke på den røde lastbil, eller opvasken bagved 
    Du kan evt placere baby på sengen på et hvidt lagen, eller ligge et tæppe, eller sørg for at gulvet og væggen du bruger ikke er fyldt med alt muligt som kan tage opmærksomheden.

     

  6. Fjern forstyrrende elementer
    Fjern alt hvad der virker forstyrrende i baggrunden. Om det så er resterne af morgengrøden på kinden, eller vasketøjet i baggrunden. Væk med det  (medmindre du mener det skal være en del af billedet selvfølgelig) Personligt synes jeg bare ikke det er særlig spændende at se på TV-avisen der køre i baggrunden eller vasketøjet der ligger på sofaen og klar til sortering 

     

  7. Brug “god” tid
    Et snapshot behøver ikke tage lang tid. 2-3 minutter. men GIV dig de 2-3 minutter, måske endda 5! Det er somregel hvis man “bare lige skal skynde sig at tage et” at de bliver dårlige. Giver man sig selv tid, bliver resultatet altid bedst.

     

  8. Lad det være sjovt!
    Titte-bøøh. Bullabullabutbut. Skøre ansigter, kildeture, og mærkelige lyde er helt tilladt. Ikke kun for at få et smil frem, men også for at gøre det sjovt. For mange børn er fotografering noget at det kedeligste, og det skal det ikke være!  Herhjemme er fotografering en leg, og nu bliver min egen dreng ellevild hver gang jeg hiver kameraet eller telefonen frem 

     

  9. Bevægelse er helt tilladt
    Ofte er børnebilleder (specielt af helt små børn) “stive” og “lige på”. Husk at man også sagtens kan fange nogle søde billeder når barnet er igang med noget (fx. leg). Alle billeder behøver ikke være med ansigtet lige i kameraet og øjnene stirrende i linsen. Hop en tur i regntøjet og kom ud og fotografér at dit barn hopper i vandpytter! 

     

  10. Husk at printe
    Jeg siger ikke at man skal printe ALLE sine billeder. Det vil, for folk som mig, være totalt umuligt, og koste mange mange tusinde kroner (ikke fordi det er dyrt at printe, men fordi der er 1000vis af billeder). Men husk for guds skyld at printe nogen ud og gem i familiealbummet. Der er rigtig mange der glemmer det fordi alt er elektronisk nu om dage, men mister du din computer, og/eller telefonen er brændt sammen så er det bare super ærgerligt at ha mistet alle billederne, og så er der bare noget hyggeligt ved FAMILIEALMBUMS, og ikke facebook-albums ;)

    Husk også at det ikke er ulovligt at redigere eller putte filter på sine billeder hvis det gør billedet mere lækkert at se på  Selvfølgelig skal man ikke overdrive, men man må gerne gøre sit billede lidt pænt  Personligt lysner jeg ALTID mine billeder. 


Håber der var nogle stykker derude der kunne bruge nogle af mine tips til fotografering, og kom gerne med feedback hvis der er noget du synes er forkert, eller mangler :)
 

Skyd løs! 

bottom of page